SYLAN® AS
Facadeisolering med puds benyttes til isolering og facaderenovering af bygningsfacader – på alle ejendomme uanset stilart og anvendelse. Hvor facaden ønskes tilført et arkitektonisk løft. Eller hvor målet er en række bygningsfysiske forbedringer. Facadeisolering med puds løser begge dele.
Den arkitektoniske frihed kan udnyttes til at reetablere bygningers oprindelige stil eller skabe helt nye udtryk på gavle og facader.
I nybyggeri giver systemets høje fleksibilitet, hvad angår overflader, farver og detaljerigdom, mulighed for at skabe spændende arkitektur i både tæt-lavt byggeri og etagebyggeri.
Facaderenoveringer gennemføres som regel i ældre ejendomme for at opnå energibesparelser, sundere indeklima og forlængelse af bygningernes levetid.
Med de stigende krav til isoleringstykkelsen i nybyggeri, kan facadeisolering med puds med fordel anvendes, hvor man ønsker at have slanke vægkonstruktioner. Samtidig giver systemet mulighed for at holde et stramt funktionelt udtryk i facaderne, hvilket er meget efterspurgt i moderne nybyggeri.
Kort og godt
SYLAN® AS har stor erfaring i udførelse af facadeisolering med puds. Vore håndværkere sørger for, at opgaverne løses korrekt hele vejen igennem.
Ikke kun det synlige, puds og overfladebehandling, men også det vigtigste, nemlig isoleringen og fastgørelsen heraf.
Vi anbefaler, at overfladerne mindst en gang årligt gennemgås for evt. skader, som udbedres iht. materialeleverandørens forskrifter, der medfølger i KS Materialet.
Evt. algeforekomster på facadeisolering med puds kan bekæmpes med SYLAN® R-algefri. SYLAN® AS deltager gerne i den løbende vedligeholdelse.
Der ydes 5 års garanti på håndværksmæssigt korrekt udført arbejde. Garantien omfatter ikke evt. skader forårsaget af hændelser der ikke er omfattet af vore arbejder, eks. uhensigtsmæssig vandtilførsel eller saltindhold i konstruktionerne. Anden entreprenørs indgreb i arbejde udført af SYLAN® AS medfører at garantien bortfalder.
Er du i tvivl om, hvilken behandling der er den rette til din mur eller facade? Vi tilbyder et gratis og uforpligtende behandlingsforslag, skræddersyet til din bygning og dens behov.
Med vores erfaring vurderer vi underlag, påvirkninger og ønsket effekt, så du får en løsning, der giver optimal og langtidsholdbar beskyttelse.