Til Beton

SYLAN® CIT

Hvad er SYLAN® CIT?

SYLAN® CIT er en usynlig behandling, der påføres i forbindelse med betonrenovering. CIT molekylerne trænger ind i overfladen og gendanner eller stabiliserer det naturlige beskyttelseslag (jernoxid), som ellers kan være nedbrudt af kuldioxid og salte.

Korrosionsaktiviteten reduceres voldsomt. Samtidig bliver betonen vandafvisende og tillader ikke indtrængning af vand og nye salte.

Der skabes et tørt og stabilt miljø i mange år. SYLAN® CIT – kemisk beskyttelse med dokumenteret effekt.

Hvorfor ruster armeringsjern i beton?

En ny beton har en høj pH-værdi – betonen er basisk. Det basiske miljø beskytter det naturlige passiveringslag (jernoxid), der er omkring armeringsjernet. Så længe dette lag er intakt, ruster stålet ikke.

Når beton optager kuldioxid fra luften, falder pH-værdien (karbonisering). Processen forstærkes når vand og salte (fx vejsalt) trænger ind i beton. Passiveringslaget forsvinder og armeringsjernet er ubeskyttet mod korrosion. Korrosion (rust) får jernet til at udvide sig og der vil med sikkerhed opstå betonskader på et tidspunkt. Korrosionsaktiviteten stiger i takt med karbonisering og stigende indhold af vand og salte.

Reparation af beton er nødvendig –men ikke altid nok i sig selv

Når der udføres betonreparation, skabes der et nyt sundt miljø omkring armeringsjernet i det reparerede område. MEN den omkringliggende, ikke-reparerede beton kan stadig være påvirket af karbonisering og forurening med salte. Det betyder, at armeringsjernet uden for det reparerede felt fortsat er udsat og i risiko for yderligere korrosion. Her kan der opstå en ubalance mellem ny og eksisterende beton – også kendt som ringanode-effekten – hvor korrosionen bevæger sig ind mod grænsezonen.

For at sikre en langtidsholdbar løsning anbefales det at kombinere betonreparationen med en overfladebehandling med SYLAN® CIT, der standser igangværende korrosion samt beskytter mod fugt og salte.

Bliv klogere på imprægnering

Flere imprægneringstyper fra SYLAN®

SYLAN® Uno

Til imprægnering af murværk og andre sugende underlag.

SYLAN® Dux

Ekstra beskyttelse af murværk, beton og andre sugende underlag.

SYLAN® Top

Færre alger og ”easy to clean”-effekt.